Linsegryde med kokos, sød kartoffel og sprøde kikærter
En nem og mættende hverdagsgryde med masser af smag, varme krydderier og planteprotein. Retten passer sig selv det meste af tiden og kan nemt justeres i styrke. De sprøde kikærter på toppen giver både bid og kontrast.
Antal: 4 personer
Forberedelse: ca. 5 min.
Tilberedning: ca. 25 min.
Ingredienser
Linsegryde
1 løg
2 fed hvidløg
2 tsk. karry
3 tsk. paprika
300 g søde kartofler
250 g tørrede linser (eller 1 dåse, skyllede)
600 ml vand
1 grøntsagsbouillonterning
1 spsk. sojasauce
1–2 spsk. rød karrypasta (eller chili)
3 spsk. tomatpuré
1 dåse kokosmælk
1 håndfuld frisk spinat
Saft fra 1/2 lime
Olie til stegning
Sprøde kikærter
240 g kogte kikærter
2 tsk. paprika
Olie til stegning
Tilbehør
Kogte ris
Fladbrød
Lime i både
Sådan gør du
1
Hak løg og hvidløg fint. Steg dem i lidt olie i en stor gryde sammen med karry og paprika, til løgene er bløde og krydderierne dufter.
2
Skræl de søde kartofler og skær dem i tern. Tilsæt dem til gryden sammen med de skyllede linser. Hæld vand, bouillon, sojasauce og rød karrypasta ved. Rør rundt og lad retten simre i 15–20 minutter, til linserne er møre og kartoflerne kogt igennem.
3
Imens skylles kikærterne grundigt. Varm lidt olie op på en pande og rist kikærterne sammen med paprika i 5–6 minutter, til de er gyldne og sprøde.
4
Kog risene imens gryden simrer.
5
Når linser og kartofler er møre, tilsættes kokosmælk, tomatpuré, spinat og limesaft. Rør rundt og lad retten simre yderligere 5 minutter. Smag til og justér med mere karrypasta, lime eller paprika efter behov.
6
Server linsegryden med ris, lune fladbrød, limebåde og de sprøde kikærter på toppen.
Kalorier: ca. 110 pr. 100 g (uden ris og fladbrød)
