Hvor skadeligt er kødproduktion for klimaet?
Kød er en vigtig del af mange menneskers kost, men prisen er høj, når vi ser på klima og miljø. Forskning peger på, at kødproduktion – særligt okse- og lammekød – er blandt de største klimasyndere i fødevaresektoren. Her gennemgår vi, hvorfor kød vejer så tungt i regnskabet, hvor forskellene ligger mellem forskellige typer kød, og hvordan plantebaserede alternativer ændrer billedet.
Drivhusgasser og klimaaftryk
Produktionen af kød udleder langt flere drivhusgasser end de fleste plantebaserede fødevarer. Det skyldes især, at drøvtyggere som køer og får udleder store mængder metan under fordøjelsen. Metan er 28 gange mere kraftfuldt end CO₂ målt over 100 år – og hele 84 gange kraftigere over 20 år.
- Oksekød: 20–60 kg CO₂e pr. kilo
- Lammekød: 20–40 kg CO₂e pr. kilo
- Svin: 5–10 kg CO₂e pr. kilo
- Kylling: 3–6 kg CO₂e pr. kilo
- Æg: 2–4 kg CO₂e pr. kilo
- Ost: 8–12 kg CO₂e pr. kilo
- Linser/bønner: 0,5–2 kg CO₂e pr. kilo
- Grøntsager: 0,1–1 kg CO₂e pr. kilo
Med andre ord: Ét kilo oksekød kan have samme klimaaftryk som 20–60 kilo linser.
Arealforbrug og skovrydning
En stor del af verdens arealer bruges på dyreproduktion – enten direkte til græsning eller indirekte til at dyrke foder. Faktisk går omkring 77 % af verdens landbrugsjord til at producere kød og mejeriprodukter, selvom disse kun bidrager med ca. 18 % af verdens kalorieindtag og 37 % af proteinindtaget.
Skovrydning er en af de mest alvorlige konsekvenser. I Brasilien er kvægopdræt den største årsag til rydning af Amazonas, mens soja – primært dyrket som dyrefoder – også spiller en væsentlig rolle. Globalt er omkring 80 % af den samlede afskovning drevet af landbrug, og kødproduktion står for langt størstedelen.
Ressourceforbrug
Dyreproduktion er ineffektiv sammenlignet med direkte dyrkning af planter til mennesker. For at producere 1 kilo oksekød kan det kræve op til 25 kilo foder. Kylling og svin er mere effektive, men kræver stadig 2–7 kilo foder pr. kilo kød.
Også vandforbruget er enormt:
- 1 kilo oksekød kræver i gennemsnit omkring 15.000 liter vand.
- 1 kilo kylling kræver ca. 4.300 liter.
- 1 kilo linser kræver kun omkring 1.250 liter.
Forurening og biodiversitet
Produktionen af kød udleder ikke kun CO₂ og metan, men også lattergas (N₂O), som er ca. 300 gange mere potent end CO₂. Lattergas stammer især fra gødning og gylle.
Foderproduktion og intensivt landbrug presser desuden biodiversiteten. Skove og naturområder omdannes til marker, hvor monokulturer af majs og soja dominerer. Det reducerer levesteder for vilde dyr og planter, og mange økosystemer lider under denne ensretning.
77 % af verdens landbrugsjord går til kød- og mejeriproduktion – men det giver kun 18 % af verdens kalorier.
80 % af al afskovning i verden skyldes landbrug – især kvægopdræt og dyrkning af soja til foder.
Ét kilo oksekød kan udlede op til 60 kilo CO₂e – det svarer til samme aftryk som 250 kilometer i en benzinbil.
1 kilo oksekød kræver ca. 15.000 liter vand – mens 1 kilo linser kun kræver ca. 1.250 liter.
Sundhed og ernæring uden kød
Selv hvis man helt fravælger kød, kan man sagtens få dækket kroppens behov for proteiner, vitaminer og mineraler. Bælgfrugter, fuldkorn, nødder, frø og grøntsager giver et solidt fundament af næringsstoffer. Proteinerne fordeler sig bredt i planteriget, og ved at kombinere forskellige kilder – eksempelvis ris og bønner – får man alle de nødvendige aminosyrer. De fleste vitaminer og mineraler kan også findes i plantefødevarer, men veganere skal være særligt opmærksomme på vitamin B12 og eventuelt tage et tilskud, da det kun findes naturligt i animalske produkter.
Skal vi alle være veganere?
Det er ikke nødvendigt for alle at gå over til en 100 % vegansk kost for at gøre en forskel. Forskning viser, at selv en halvering af kødforbruget i Danmark vil reducere klimaaftrykket markant. Ved at skrue ned for de mest belastende kødtyper som okse- og lammekød, og i stedet spise mere kylling, fisk, æg og ikke mindst grøntsager og bælgfrugter, kan man gøre en stor forskel. Det handler om at ændre balancen – ikke nødvendigvis at give helt afkald.
En realistisk vej frem
For mange er den mest bæredygtige løsning en flexitarisk tilgang, hvor kød stadig indgår, men i langt mindre mængder og ofte som tilbehør frem for hovedingrediens. På den måde kan man bevare glæden ved varieret mad, samtidig med at man støtter både klima, biodiversitet og egen sundhed. Uanset om man vælger at spise vegetarisk, vegansk eller blot lidt mindre kød, er hvert skridt væk fra det høje forbrug af rødt kød et skridt i den rigtige retning.
Kort fortalt
- Kød – især okse og lam – er blandt de mest klimabelastende fødevarer pga. metanudledning, skovrydning og stort ressourceforbrug.
- 77 % af verdens landbrugsjord bruges til kød og mejeri, men giver kun 18 % af kalorierne.
- Selv små ændringer i kosten – som at skære ned på rødt kød og spise flere bælgfrugter – kan reducere klimaaftrykket markant.
- En plantebaseret eller flexitarisk kost kan dække alle ernæringsbehov, hvis man er opmærksom på især vitamin B12 og omega-3.
