Store bededag forsvandt – men hvederne lever videre
Fredag den 1. maj ville have været store bededag, hvis helligdagen ikke var blevet afskaffet. Dagen faldt traditionelt fjerde fredag efter påske, og i 2026 ville den altså have ramt netop 1. maj.
Selvom store bededag ikke længere er en officiel fridag, er traditionen med varme hveder heldigvis sværere at afskaffe. For mange danskere er aftenen før store bededag stadig lig med ristede hveder, smør der smelter, kardemomme i luften og en lille pause midt i foråret.
Traditionen med varme hveder kan spores tilbage til mindst midten af 1800-tallet. Dengang var store bededag en arbejdsfri bede- og bodsdag, hvor også bagerne holdt fri. Derfor bagte man hvedeknopper dagen før, så folk kunne købe dem og varme dem derhjemme på selve dagen. Hvedebrød var samtidig noget særligt og lidt finere end det daglige brød.
Store bededag blev afskaffet som helligdag fra 1. januar 2024, efter Folketinget vedtog lovforslaget i 2023. Begrundelsen var blandt andet at øge arbejdsudbuddet og skaffe flere penge til forsvaret.
Men sagen er ikke forsvundet ud af debatten. For mange handler store bededag ikke kun om en fridag, men også om kulturarv, traditioner og spørgsmålet om, hvad vi vælger at holde fast i som samfund. Derfor er hvederne måske blevet endnu mere interessante: De er ikke bare bagværk, men et lille stykke dansk historie, som stadig kan samles om bordet.
På thomasjean.dk ligger der allerede flere opskrifter på hveder – fra klassiske hveder med citron og kardemomme til grovere, grønnere og mere eksperimenterende versioner.
