Hummus med soltørrede tomater
Denne tomathummus er en fyldig og smagfuld variation af den klassiske kikærte-dip – med masser af spidskommen og sødme fra soltørrede tomater. Den er både cremet og krydret, og passer perfekt til grove pandebrød, i sandwich, som dip til grøntsagsstave eller som en del af et tapas inspireret måltid.
Et lille tip til at starte med: Vent med at tilsætte væsken, til de øvrige ingredienser er blendet – så kan du tilpasse mængden af væske til du får den ønskede konsistens.
Ingredienser:
– 240 g kogte kikærter (svarende til 1 dåse)
– 40 g soltørrede tomater
– 4 tsk stødt spidskommen
– 0,5 dl rapsolie
– 0,5 dl vand
– 1 fed hvidløg
– 1 tsk salt
– Saften fra ½ citron
Fremgangsmåde:
1. Blend alle ingredienser sammen til en ensartet og cremet konsistens.
2. Smag til med ekstra salt og citronsaft efter behov.
3. Opbevar hummusen i et skoldet glas på køl. Den kan holde sig i 1-2 uger.
Tip: Hvis du ikke har citron eller lime på lager, kan du sagtens bruge 1–2 spsk æbleeddike som syre.
Tomathummus fungerer også godt som smørelse på rugbrød, i wraps eller som cremet topping på varme grøntsagsretter.
Kalorier: 227 pr. 100 g