Når verden blinker forbi
At drømme kan være en flugt, et håb eller et minde. Nogle drømme løfter os, andre gør os tunge. De kan tage form som billeder, musik eller små historier, der spiller sig ud bag øjenlågene.
Denne tekst er skrevet som kortprosa – små fragmenter fra forskellige liv, bundet sammen af drømme og længsler. Ikke en fortælling med en klar begyndelse og slutning, men billeder og stemninger, der står og dirrer i luften.
En mand kommer gående hen af fortovet, under sin arm har han en pakke, den er rektangulær og ikke særlig tyk. Han kommer til sin hoveddør og låser sig ind, stiller sine sko i entreen, hænger sin jakke på en knage og går ind i stuen, han åbner pakken, piller papiret af lag for lag.
Det er et billede i ramme, han hænger det på væggen, på et ledigt søm, billedet forestiller et hav hvor man i det fjerne kan se et sejlskib.
Mandens øjne synker ind i billedet, han zoomer ind på skibet, her sidder han på dækket, ved siden af sidder en kvinde, de holder i hånden, et kys og to glas vin, hans lykkeligste minde hænger nu på hans væg.
I den anden ende af verden sidder en kvinde i en klinikstol, hun græder, lip-filleren fyldte for meget, hendes underlæbe sprang, nu pibler blodet ned af hendes hage og hals, ned på stolen og ned på gulvet.
En mand i kittel ringer efter hjælp.
I en landsby nær bjergene, har en mor til tre lige taget et fad ud af ovnen, der dufter sødt og krydret, hun hælder te og mælk i et højt glas, skærer sig et stykke kage og sætter det på en blå tallerken.
Hun sætter sig med te og kage, ved et vindue og kigger ud, hun håber i sit stille sind at dette bliver ugen hvor en af hendes tre voksne børn kigger forbi.
En mand sidder i toget og kigger drømmende ud af vinduet, han er på vej til en stor skov langt væk, et nyt liv skal startes, væk fra det grå og triste, væk fra ræset og kaos, ud til et sted hvor han kan få jord under neglene og frisk luft i lungerne, han lægger sit gamle liv bag sig.
Sollyset flakker mellem bygninger og træer, kornmarker bølger, manden lukker sine øjne og ser billeder bag øjenlågene, der spiller en melodi i hans hoved, en film udspiller sig i hans indre, en film om bedre tider.
Hans kuffert ligger i hattehylden, den indeholder kun én ting, et bjørne kostume.
En pige og dreng sidder på kanten af en seng, på et værelse på 17. sal, de kigger hinanden i øjnene, skal det være dem? Skal det være resten af deres liv?
En voksen kalder, nu skal han hjem, pigen sidder alene tilbage, hun lægger sig ned og stirrer op i loftet, spørger sig selv, “hvad mere er der?”.
