Januar er ikke en start – det er en fortsættelse

Når januar nærmer sig sin afslutning, er det fristende at gøre status. Hvad lykkedes, og hvad gjorde ikke. Men sundhed behøver ikke en endelig opgørelse. For mange giver det bedre mening at se januar som en forlængelse af hverdagen – ikke som en særskilt periode med egne regler.

Serien har kredset om sund mad i vinterhverdagen. Om råvarer, der passer til årstiden. Om mæthed, varme retter og gentagelser, der gør det lettere at holde fast i vaner. Fælles for det hele er, at sundhed ikke er blevet behandlet som et projekt, men som noget, der kan flettes ind i det daglige.

Når januar glider videre

De råvarer og vaner, der fungerer i januar, holder ofte også i februar. Rodfrugter, kål, bælgfrugter og varme retter forsvinder ikke med årsskiftet, og behovet for mæthed og ro i køkkenet ændrer sig sjældent fra den ene måned til den næste.

Der er derfor ingen grund til at starte forfra. Det, der virker, kan tages med videre.

Små justeringer frem for nye regler

Sundhed udvikler sig ofte gennem små forskydninger. En gryde mere grønt. En ret, der gentages. Et måltid, der mætter lidt bedre. Det er sjældent de store ændringer, der holder længst.

Når februar nærmer sig, kan det være nok at justere let, i takt med at lyset vender tilbage, og udvalget af råvarer langsomt ændrer sig. Ikke som en ny start, men som en naturlig bevægelse.

En rytme, der kan fortsætte

Hvis januar har bidraget med noget, er det måske en rytme. En måde at tænke mad på, der ikke kræver konstant stillingtagen. Hvor maden arbejder med hverdagen i stedet for imod den.

Den rytme kan fortsætte – også uden for januar.